00
Nyheder
Der skal lyde en stor tak til Carlo Sørensen A/S og Jerslev Sparekasse.
Deres sponsorater gør at gule Mini piger og Mini drenge får nye konkurrencedragter.




Springteam Sæby støttes af Danske Bank 22-05-2009
Springteam Sæby støttes af Danske Bank
Springteam Sæby har d. 29.01.2009 fået 10.000 kr. i støtte fra Danske Banks initiativpulje.

Penge som er øremærket kurser og uddannelse af foreningens hjælpetrænere og trænere.

Springteam Sæby takker for Danske Banks flotte støtte af foreningen.

En påskønnelse som gør det muligt, at dygtiggøre både hjælpetrænere og trænere.

Alle klubbens hjælpetrænere har i januar deltaget i et 1 dags kursus for hjælpetrænere, og er kommet tilbage med ny inspiration til gavn for foreningens gymnaster.

Liv Vanggaard har deltaget i hjælpetrænerkursus A og vil i sidste weekend af januar deltage i hjælpeinstruktørkursus B.

Rasmus Nielsen og Pia Vanggaard, som træner de lidt ældre gymnaster, vil i foråret 2009 blive uddannet i idrætscoaching.

Et værktøj, som kombineret med deres trænererfaring, skal støtte gymnasterne i at udvikle sig yderligere.

Birgithe Jacobsen deltager desuden i foråret 2009 i et uddannelsesforløb for idrætsledere, idrætslederakademiet, arrangeret af Idrætssamvirket og Frederikshavn kommune.

Alt i alt er støtten fra Danske Banks initiativpulje med til at udvikle Springteam Sæby, så vi også fremover er godt rustet, til at give Sæby og omegns gymnaster et godt idrætstilbud.
Springteam Sæby | info@springteamsaeby.dk | Tlf.: 60 94 48 88