00
Island » Lørdag d. 3. april 2010

Lørdag d. 3. april 2010

Planen for dagen var, at der var morgentræning kl. 8 - 9.30, men nej, da klokken var 7 sov pigerne og trænerne bare så godt, at det var synd at vække dem. De fik lov at sove til kl. 9, og formiddagen blev istedet brugt på afslapning.

Eftermiddagen stod på shopping i et stort indkøbscenter. For nogle af pigerne var det noget af en udfordring at bruge de islandske penge. Men bruges de skulle de, for de kan ikke veksles tilbage til danske i Danmark, og det var også umuligt at veksle på Island om lørdagen. Så beskeden var, brug jeres lommepenge, og køb evt. deodorant, shampo eller slik for de sidste penge. Så der blev shoppet gaver til familien, og de købte heldigvis også noget til sig selv.

Kl. 16 - 18 var der rytme- og smidigheds træning, og efter aftensmaden den sidste tur i den dejlige pool.

Kl. 19 - 21 var det sidste springtræning, og konkurrencespringene til Nordjysk mesterskab blev kørt igennem.

Super træninger, og en god afslutning på et rigtig godt træningsophold.

HC og Jimmi har givet pigerne en super træning, med hjælp fra gæsteinstruktører.

Efter træningen gik drengene på en velfortjent bytur, og pigerne hyggede sig med frugtsalat. Der blev pakket sammen, smurt madpakker og så var det på hovedet i seng.

 

Springteam Sæby | birgithe.jacobsen@gmail.dk | Tlf.: 60 94 48 88